Hamadan
Ester og Mordokajs grav
Der er stadig ret fugtigt denne morgen, men ikke mere end,
at jeg skulle kunne gå lidt rundt og se, hvad der er at se i Hamadan. Og midt
på formiddagen bryder solen frem fra en næsten skyfri himmel, så selvom
temperaturen nok ikke kommer meget over 20 grader, og der kommer nogle mindre
regnbyger hen ad dagen, så er det fint til at komme rundt.
Hamadan var engang en af verdens mægtigste byer – under
navnet Ecbatana. Ifølge de græske historikere byggede den mediske kong Deiokes
et palads her i år 728 f.kr., og gennem årtier udviklede Ecbatana sig til en
mægtig hovedstad i medernes rige. I 550 f.kr. faldt byen til achæmenidernes
persiske rige (Persepolis). Byen trivedes dog stadig under såvel persisk som
siden sassanidisk herredømme, og det var først med arabernes overtagelse i det
7. århundrede, at byen begyndte at miste pusten. Den blev således siden smadret
af måde mongolerne og i det 18. århundrede af tyrkerne, så i dag er det
historien om en mindre by, som engang havde sin storhedstid. Man er dog begyndt
at interessere sig mere for den rige historie, og således er et større område
nær bymidten afspærret til udgravninger og museum. Men dér er der nu ikke
rigtig noget særligt at se.
Til gengæld ligger Ester og Mordokajs grav her i byen. Den
jødiske historie, som eksempelvis kendes fra Det gamle Testamente, om Xerxes I,
som blev gift med den jødiske Ester har således et ganske fint lille sted her i
Hamadan. Det var tidligere det vigtigste jødiske pilgrimssted i Iran, men i dag
er der ikke megen aktivitet, da det som bekendt er svært for jøder at færdes i
landet. Men der er et gammelt gravrum med en lille synagoge og de to grave og
så en del inskriptioner på både hebræisk, aramæisk og persisk. Historien er, at
Xerxes I’s kommandør, Haman, planlagde en massakre på den jødiske befolkning i
riget, og at Ester således lykkedes med at forhindre det og reddede det jødiske
mindretal i riget. Da jeg ankommer til stedet er den jødiske rabbi heldigvis
til stede og kan vise det frem. En jødisk helligdom i Iran er selvsagt ikke et
åbent sted, hvor man bare kan vade ind, så det var heldigt, at jeg lige mødte
ham.
Ellers går turen rundt i byen til gamle bygninger, moskeer,
og hvad der nu ellers er. Det mest væsentlige er Abu Ali Ibn Sinas (980-1037)
mausoleum. Buali Sina, som han kaldes (Avicenna i den vestlige verden), var en
genial iransk filosof og videnskabsmand, som skrev den store medicinske
encyklopædi Canon Medicinae. Det var
den fremmeste fagbog inden for det medicinske fag frem til det 17. århundrede –
altså 600 år senere, så det er en stor personlighed fra et Iran, som på den tid
ikke havde ét stort dominerende rige, men en række mindre og konkurrerende
dynastier. Disse konflikter blev Buali Sina også involveret i, da han født i
Bukhara (i dag Usbekistan) måtte flygte til Hamadan og siden til Esfahan.
Sidst på dagen begynder regnen atter at sile ned, og det er
ganske kaotisk med myldretid og så meget regn. Jeg tager en tur gennem bazaren,
som for det meste er under tag, og især tæppehandlerne skiller sig ud. Der er
nogle virkelig hardcore tæppehandlere i Hamadan! Tonsvis af tæpper. Her kan man
få det vildeste 2,5x3,5 meter persiske tæppe for knap 2000 kr. Men det er lidt
for meget for min rygsæk, så jeg må nøjes med at kigge.
Tilbage på hotellet er der Champions League på iransk tv,
hvilket jeg er lidt overrasket over. Fodbold har til tider været ret
omdiskuteret i Iran, da man jo kan se mændenes bare ben, men reglerne har vist
generelt været, at man godt må vise kampene, men at kvinderne bare ikke bør se
med, og det er jo så op til den enkelte familie at afgøre, om man vil overholde
det. Og iranerne er ret engagerede i den iranske fodboldliga, så når disse
kampe kan blive vist, så er der vel heller ikke noget til hinder for at vise
internationale kampe. Kampen kommenteres selvfølgelig på farsi, så det er lidt
svært at følge med i, og udviklingen i de andre samtidige kampe popper frem som
undertekster på farsi. Jeg har efterhånden fået lært tallene, men jeg kan så
ikke læse, hvilket hold det er, der har scoret. J
Ellers er der også den almindelige nyhedspropaganda, som er ganske interessant.
Denne aften fyldes sendefladen en del med stof om en af ayatollaherne, som er
død i dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar