Alamut

Alamut

mandag den 27. oktober 2014

Lørdag den 18. oktober


Ateshooni’s guest house i Garmeh


Garmeh


Garmeh

Da bussen fra Khoor til Teheran er en natbus, så har det fået mig til at overveje mine rejseplaner. Jeg har haft en anden landsby i tankerne på vej til Teheran, men når jeg over natten kan komme hele den lange tur til Teheran herfra, så er det bedre at bruge de sidste dage af min rejse på at se noget helt andet i Alborz-bjergene nord for Teheran. Så jeg tager med bussen i aften, hvilket jo så giver mig hele dagen til at vandre rundt i Garmeh.
Det er en hyggelig lille by, men der er selvsagt ikke meget at se. Der er stort set ingen mennesker og ved det, som må formodes at være skolen løber der to drenge rundt. Der bygges dog på enkelte huse i byen, og det vidner derfor om en by, som stort set var forladt, men som har fået lidt liv tilbage med turistaktiviteten. Bortset fra de få restaurerede huse, så er det meste forladt, og husene bygget med den gammeldags mudder-murstensteknik ligger i ruiner. I dag bygger man med de lidt mere holdbare brændte (normale) mursten, men det er så ikke altid, at de bruger ressourcer på at pudse stenene op med det gamle ”ørkenmørtel”, så en del af ørkenlandsbystemningen forsvinder altså efter min mening. Rent arkitektonisk og byggeteknisk ser det meget skrabet ud, og jeg synes egentlig ikke, at det er særlig kønt.
Selve byen har jeg set på en lille time, så det er hurtigt klaret, så resten af dagen er til ren afslapning, og så er jeg jo så heldig at have min egen kaffe med mig, så når jeg nu har et stort køkken, så må det udnyttes.
Jeg vælger at tage en taxa ind til Khoor allerede 4 timer før busafgangen, så jeg kan se lidt af den by og finde noget mad, og så når jeg lige at se turen i dagslys – det var jo mørkt, da jeg kørte herud i går. Sådan en taxa på en pandekageflad vej gennem den bare ørken skyder en god fart, og jeg tror, at den ældre herre runder de 130 km/t. I Khoor vandrer jeg ned i bymidten. Der er egentlig ikke meget interessant dér, men de fleste bycentrum er lavet med en rundkørsel, hvor der så er en lille park inde i cirklen. Således også her, og i denne park er der nogle små overdækninger, som er et udbredt system i Iran. De er beregnet til at man kan slå et lille iglotelt op. Det er meget anvendt for lokale, hvis man skal besøge en anden by. Så behøver man ikke noget hotel eller privat logi, men kan blot slå sit telt op på disse pladser. Det ses ved rastepladser, i parker og ved andre offentlige steder, og de kan selvfølgelig også bruges af rejsende som mig, hvis jeg da rejste med telt. Ligeledes er det helt i orden at slå sit telt op, hvor man vil, blot det ikke generer nogen. Det betyder nok, at i centrum af de store byer og i Teheran, dér skal man helst gå efter de pladser, som er lavet til formålet. Og det er sikkert nok at overnatte i et telt som dette. Det er ikke særlig sandsynligt, at man bliver bestjålet – i det hele taget er der ikke meget tyveri (selvom det selvfølgelig forekommer). Det er en del af kulturen, at det gør man ikke, og så vil jeg tro, at man risikerer at få hugget hånden af, hvis man stjæler noget, så lommetyveri er ikke særlig udbredt. I det hele taget er Iran et af de mest sikre lande, jeg har rejst i og i forhold til eksempelvis tyveri er det langt mere sikkert end Danmark.
I Khoor fanger jeg en natbus på vej til Teheran og jeg skal således sove på et noget ukomfortabelt bussæde. Det er selvsagt ikke optimalt, men godt at komme så langt uden, at man skal spilde en hel dag på det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar