På vej mod ruinerne på klippetoppen
Alamut Castle ruinerne i tæt tåge
3 minutter senere
Ghazor Khan
Alamut
Castle ruinerne
Dagen begynder tidligt, da vi skal se Alamut Castle, som er
det største af en række fæstninger her omkring Alamut-dalen i Alborz-bjergene:
Castles of the Assassins. Hassan-e Sabbah (1170-1124) grundlagde en ismaelitisk
sekt, og han og hans efterfølgere byggede således en række fæstninger her i
bjergene i det 12. århundrede. Historien lyder, at sekten var en kult af
lejemordere, som skæve af hash blev vist hemmelige, vidunderlige haver med
jomfruer, som de unge lejemordere blev fortalt var et syn ind i det paradis,
der ventede, hvis de deltog i lejemordene. Ofrene var ledende politiske og
religiøse personligheder i samfundet. En anden udlægning af historien lyder, at
de islamiske samfund opfandt historien om lejemorderne for at miskreditere et
mindretalssamfund, som var mere moderne og videnskabeligt overlegen, og derfor
blev opfattet som kættersk. Det var mongolerne med Hulagu Khan, der gjorde en
ende på det lille rige med den særlige ismaelitiske islam, og de ødelagde fæstningerne
totalt for at undgå problemer med dem. Og man forstår hvorfor. Alamut Castle er
bygget dramatisk på toppen af en stor klippe, og der er massive anordninger med
vandreservoirer og plads til madforsyninger. Således blev den sidste fæstning
også først besejret af mongolerne efter 17 års belejring! I dag er der stadig
områder, hvor denne særlige ismaelitiske islam er dominerende, dog ikke i Iran,
men i Tajikistan og det nordlige Pakistan.
Det har regnet hele natten, og denne morgen er der så tåget,
at man kun kan se 25 meter frem. Vi er midt i en regnsky, da vi jo befinder os
i omkring 2100 meters højde. Så med den forventning, at vi nok ikke får meget
at se, så klatrer vi alligevel op ad de mange trappetrin til slottet. Selv med
den massive tåge er det fascinerende at se de ruiner, som er tilbage, og som
blot forsvinder ud i tågen. Men så pludselig forsvinder tågen på 2-3 minutter,
og der er så klart, at man kan se de store sneklædte bjerge omkring, og sådan
bliver det ved frem og tilbage. Når vinden går den ene vej, er vi indhyllet i
tæt tåge og få minutter efter kan man se mange, mange kilometer væk. Meget
omskifteligt og ganske fascinerende. Men dog lidt køligt i den fugtige luft, da
det blæser en del, og temperaturen vel ligger på omkring 12 grader.
Tilbage i landsbyen er det blevet tid til at finde en taxa
til Qasvin, og det tager lidt tid at få det på plads, da der ikke lige er nogen
taxa i landsbyen en dag som i dag. Det er begyndt at regne igen. Men som man
siger i Iran, at enhver bil i princippet er en taxa, så vi finder snart en som
– mod betaling selvfølgelig – vil køre os til Mo’allem Kelayeh (Alamut Town),
og dér er der så en taxa, som får os til Qasvin lige nøjagtig i tide til at nå
bussen til Hamadan. Det er egentlig min plan, at jeg vil tage til Rasht, da det
skulle være et smukt sted, men med den massive regn er jeg blevet lidt i tvivl,
for Rasht er nede nær det Kaspiske Hav, og jeg vil tro, at regnen kommer
derudefra. Så jeg tager en hurtig beslutning og tager i stedet bussen til Hamadan,
som godt nok også er i bjergene i 1790 meters højde, men som dog er længere mod
syd og håber så på bedre vejr dér. Der er kun en halv times kørsel længere til
Hamadan hver vej, end der er til Rasht, så det skulle nok kunne gå.
Det regner dog massivt hele vejen til Hamadan, så vejene er
plaskvåde, men der er dog ophold netop som jeg ankommer. Gaderne er fyldte med
vand, så det er temmelig svært at komme tørskoet rundt. Flere steder skal man
krydse en ”flod” med 10-20 cm vand for at komme videre, så jeg går nogle lange
omveje. De lokale synes selvsagt, at jeg er lidt småskør, og til sidst er der
en mand, som forbarmer sig og kører mig ind til centrum, hvor jeg finder et
hotel og noget mad. Det er et rigtigt hotel, da der ikke rigtig er noget miljø
for unge rejsende i denne by, men det betyder så også bare, at jeg har et godt
sted at være, og inden længe regner det igen, så det er egentlig mægtig fint.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar