Landskabet
i det centrale Iran
I dag er mest en rejsedag, da jeg skal helt til Shiraz. Det
lykkes også fint, men med lidt forsinkelse, da jeg først skal vente 3 timer på
bussen, og siden er bussen så yderligere 2 timer forsinket, så den i forvejen
6-7 timer lange bustur er en heldagsfornøjelse. Så efter en del venten og det
sædvanlige cirkus med at få pladserne i bussen til at gå op, så der ikke sidder
nogen mænd og kvinder ved siden af hinanden, så ruller vi sydpå gennem Zagros-bjergene.
Men bortset fra lidt flere bjerge, så forandrer hverken landskabet eller
farverne sig i forhold til rejsten af, hvad jeg har set i Iran. Det er ikke ren
ørken, hvilket nok skyldes, at vi er oppe i over 2000 meters højde, så i
vintertiden må der komme noget regn her, men træer og anden vegetation er der
ikke.
Vi lander flere timer efter mørkets frembrud, men heldigvis
er det til at finde ud af at finde rundt i Shiraz, så det lykkes mig at finde
et hotel, som også kunne finde en seng til en sent ankommende uden reservation.
Og det er afgjort et godt sted. Byen falder faktisk først til ro hen omkring
efter kl 22:00, da mange butikker lukker nogle timer midt på dagen, hvor der er
varmt, og så åbner de igen og har åbent frem til midt på aftenen. Mad er
derimod en større udfordring i Iran, hvor folk spiser aftensmad hjemme med
familien. Det er mest til frokost, at der er et marked til at sælge mad, og
dermed nogle åbne spisesteder.
Nå, med min sene ankomst, kommer jeg nok til at tage 3
overnatninger her i Shiraz, da jeg skal bruge en halv dag til en tur til
Persepolis.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar