Lørdag den 11. oktober

 Nagsh-e Jahan Imam pladsen

  Indgangen til Masjed-e Shah (moske)

Masjed-e Jameh (moske)

Masjed-e Jameh (moske)

 

 Pol-e Si-o-Seh broen

 Pol-e Si-o-Seh broen

Planen i dag er, at jeg skal se det, der er værd at se i Esfahan, og det er egentlig en del. Man taler som regel om Esfanhan som den største turistby i Iran, og der er også rigtig mange moskeer, pladser, parker, museer og så selvfølgelig ”floden” med tilhørende broer, som er et rigtig populært sted for lokale at hænge ud. For år tilbage var der under broen en del boder, som solgte mad og andet, men det blev lukket af myndighederne. Officielt fordi man var bange for, at røg og damp fra gryderne skulle ødelægge broen, men ifølge lokale, fordi det var blevet et for populært mødested for de unge, og unge mennesker skulle jo helst ikke socialisere alt for meget mænd og kvinder i mellem. Uha :-)

Jeg vandrer tilbage til den store plads, som vel oprindeligt har været en væddeløbsbane af en art og ser pladserne og moskeerne rundt omkring i dagslys. Mod nord går man ind i en meget lang bazar (marked), og for enden af den ligger der en moske fra det 11. århundrede, som er Irans største. Og den er ganske stor! Efter at have vandret rundt mellem de mange søjler går jeg tilbage gennem bazaren og videre mod syd og over floden til bydelen Jolfa, som er en armensk bydel med nogle gamle armenske kirker. Kirkerne er godt nok lukket, men der er en hyggelig lille plads, hvor stemningen tydeligvis er lidt mere fri. Jolfa-bydelens armenske befolkning kom hertil i 1604, da Esfahan var hovestad og kongen skulle bruge en masse kunsthåndværkere til sine mange byggeprojekter af moskeer og paladser, så en hel by blev deporteret til Esfahan. Byen Jolfa ligger på grænser til det, der i dag er Aserbajdsjan, men som er tæt på Armenien, og i dag lever der stadig omkring 5000 armenere her i Esfahan.

Det har de fleste dage været lidt udfordrende at finde ordentlig mad i Iran, og i dag er ingen undtagelse. Der er ikke mange rigtige restauranter, hvor man kan bestille almindelig mad med ris, kød og grøntsager. Til gengæld er der umådelig mange fastfoodbutikker, som sælger sandwich, burger og pizza. Det kan spises, men det er af svingende standard. I dag er jeg dog heldig. Jeg vil for første gang prøve at bestille en pizza for at se, om de kan finde ud af det her i Iran. Det kan de egentlig ikke… men resultatet – om end det ikke ligefrem er en klassisk pizza – er ganske ok. De har ikke noget af det normale kød, som de skal bruge, så de spørger, om de må lave det med kylling, og jo det må de bestemt gerne. Så det bliver til en masse kylling og en smule champignon på en meget tyndt pizzabund, så det smagte egentlig fint. Men pizza – det ved jeg ikke lige, om det bør hedde… :-)